Dropfodsstimulator Aalborg

Dropfodsstimulator er et effektivt hjælpemiddel til patienter med dropfod. En dropfod er den generelle betegnelse for manglende eller nedsat evne til at løfte den forreste del af foden. Denne lidelse skyldes typisk svaghed eller lammelse i de muskler, der sidder under knæet. Når foden svinges frem under gang, kan tæerne ramme underlaget, hvilket resulterer i, at gangen bliver anstrengt og snublende. Dropfod er endvidere en lidelse, der kan opstå hos alle, uafhængigt af alder, køn og generel livsførelse.

Lidelsen med dropfod kan opstå af forskellige årsager, herunder:

  • Erhvervet hjerneskade
  • Sclerose
  • Cerebral parese
  • Inkomplet rygmarvsskade
  • Traumatiske hovedskader
  • Kræft i centralnervesystemet

Årsagen til dropfod kan således være af neurologisk, muskulær eller anatomisk karakter, hvorfor den pågældende behandling naturligvis også bør tage udgangspunkt i den underliggende årsag til lidelsen. Det er dog vigtigt at nævne, at dropfod ikke er en sygdom i sig selv. Det er derimod et symptom på et underliggende neurologisk, muskulært eller anatomisk problem.

Behandlingen af dropfod kan foregå på mange måder og med mange forskellige midler. Populære behandlingsmetoder inkluderer ortoser (dropfodsskinner), skoindlæg og andre ortopædiske hjælpemidler, operation, fysioterapi og nervestimulation ved hjælp af elektriske apparater.

Hos Aalborg Neuroklinik har vi gode erfaringer med netop nervestimulation – eller dropfods stimulation – i forhold til at afhjælpe eller stabilisere tilstanden med dropfod.

Hvorfor dropfodsstimulation?

En dropfodsstimulator fungerer på den måde, at elektrisk stimulation (FES – Funktionel Elektrisk Stimulering) aktiverer musklerne, der befinder sig på forsiden af underbenet, således at foden løftes opad og udad. Derved løftes foden fri af underlaget og stabiliseres ligeledes, når hælen endnu engang sættes i jorden. En af de mest markante fordele ved en dropfodsstimulator er, at bevægeligheden i leddet bevares og øges i nogle tilfælde.

Hos Aalborg Neuroklinik er vi slet ikke i tvivl om fordelen ved at anvende dropfodsstimulator som et 100 % sikkert hjælpemiddel. Der har været en signifikant udvikling på området, således den stimulering, vi som fagpersoner i dag arbejder med, er helt og aldeles uden kendte bivirkninger.

Selve stimuleringen kan føles prikkende eller sågar stikkende, men dette er dog noget, der i de flestes tilfælde handler om tilvænning. Ved regelmæssig brug af dropfodsstimulator forbedres nerveledning, muskelstyrke og muskeludholdenhed, hvorfor der som regel også kan skrues ned for strømmen ved de planlagte opfølgninger. Her tilpasses dropfodsstimulatoren ligeledes ændringer, der måtte opstå i forhold til patientens gangmønster.

En vigtig faktor at have in mente er, at en dropfodsstimulator bliver et bedre hjælpemiddel, efterhånden som vi kommer længere ind i det pågældende behandlingsforløb.

Dropfodsstimulator – anvendte typer hos Aalborg Neuroklinik

Der findes adskillige typer af dropfodsstimulatorer på det danske marked. Den primære forskel ligger dog i brugervenlighed samt hvordan tidspunktet for stimulationen bestemmes. Dette sker enten ved hjælp af en tryk-sensor i skoen eller en såkalt tilt-sensor på underbenet. Det er vigtigt, at du som patient får en dropfodsstimulator, der passer til lige netop dine behov – med erfaring og knowhow indenfor området, hjælper vi dig hos Aalborg Neuroklinik naturligvis med at finde ud af dette.

Dropfodsstimulator pris – Kontakt Aalborg Neuroklinik for yderligere informationer

Hos Aalborg Neuroklinik står vi klar til at tage en snak med dig omkring dine muligheder for dropfodsstimulator. Vi tager os således gerne tiden til at forklare dig, hvilke typer af dropfodsstimulatorer, vi har her på klinikken, ligesom vi naturligvis gerne giver dig en uforpligtende vurdering samt et tilbud på et passende behandlingsforløb med dropfodsstimulator.

Åbningstider

Mandag 8.00 - 15.00
Tirsdag 8.00 - 15.00
Onsdag 8.00 - 15.00
Torsdag 8.00 - 15.00
Fredag 8.00 - 15.00
Weekend efter aftale

Ønsker du at blive kontaktet?

Udfyld da venligst kontaktformularen.