Neurologiske patienter

Varetagelsen af patienter med neurologiske symptomer, sygdomme og lidelser foregår i Danmark særligt på neurologiske sengeafdelinger og ambulatorier tilknyttet alle større sygehuse. Disse patienter varetages videre af praktiserende speciallæger i neurologi, ligesom genoptræning varetages af fysio- og ergoterapeuter med erfaring med netop neurologiske patienter.

Årsagerne til neurologiske sygdomme og lidelser kan være mange, idet nervesystemet er forholdsvist stort og berører stort set alle dele i kroppen. Når du vælger din behandler, i forbindelse med genoptræning efter konstateringen af en neurologisk lidelse, er det derfor også vigtigt, du allierer dig med et hold af behandlere, der har forstand på denne type sygdomme/lidelser og som har den rette erfaring til at sammensætte et relevant behandlingsforløb.

Neurologiske sygdomme

Neurologiske sygdomme eller lidelse er en betegnelse, der dækker over tilstande, der direkte går ind og påvirker vores hjernes evne til at kommunikere med resten af kroppen. Neurologiske sygdomme og lidelser karakteriseres således ved, at de rammer vores perifere samt centralnervesystemet, der inkluderer følgende:

  • Hjerne
  • Rygmarv
  • Kranienerver
  • De perifere nerver
  • Nerverødder
  • Det autonome nervesystem
  • Neuromuskulære synapser/motoriske endeplader
  • Muskler

Når vi taler om neurologiske sygdomme, er det vigtigt at understrege, at der ikke er tale om sygdomme som angst, depression og skizofreni, ligesom udviklingshæmning og indlæringsvanskeligheder heller ikke decideret betegnes som neurologiske sygdomme. En af de mest markante forskelle på førnævnte og neurologiske sygdomme/lidelser er symptomerne på de forskellige.

Oversigt over neurologiske sygdomme/lidelser

Neurologiske sygdomme/lidelser inkluderer således blandt andre følgende:

  • Epilepsi
  • Alzheimers sygdom
  • Demens
  • Krabbes sygdom
  • Creutzfeldt-Jakobs sygdom
  • Apopleksi (slagtilfælde)
  • Migræner og hovedpiner
  • Amyotrofisk lateral sklerose
  • Multipel sklerose
  • Parkinsons sygdom
  • Guillain-Barré syndrom
  • Neuralgier (nervesmerter)
  • Neuroinfektioner
  • Hjernesvulster (tumorer)
  • Skader på nervesystemet

Erhvervede nerveskader

Skulle uheldet være ude og du efter en ulykke mister førligheden i en del af kroppen, så kan der også være hjælp at hente i vores klinik. Små som store skader kan vi behandle, træne eller tilbyde support i form af skinner, således at førlighed kan forbedres og i nogle tilfælde genvindes. Det kan være skader som:

  • Nedsat førlighed i en ekstremitet som følge af uheld i trafikken, til sport eller på cykel.
  • Følger efter tryk på en spinalnerve grundet diskusprolaps eller blødning.

Hjælp til neurologiske sygdomme og lidelser ved Aalborg Neuroklinik

Hos Aalborg Neuroklinik har vi stor erfaring med behandlingen og genoptræningen af patienter med neurologiske lidelser og sygdomme. Vi befinder os i hjertet af Aalborg og byder dagligt en lang række forskellige kunder velkomne her i vores klinik.

Vi har således erfaring med behandling af neurologiske, muskulære og anatomiske lidelser og anvender blandt andet el-stimulation og træning som en fast del af vores behandlingsmetoder. De klienter, der benytter sig af el-stimulation er ofte personer, der lider af sklerose, hjerneblødning, blodprop, traumatiske hovedskader eller noget helt femte.

I de tilfælde, hvor en sygdom påvirker hjernens evne til at kommunikere med resten af kroppen, herunder også musklerne, er det en rigtig god idé at alliere sig med en behandler, der ved, hvad han/hun taler om. Det skal således være en behandler, der i samarbejde med klienten formår at få genskabt noget af den førlighed, der er mistet som et resultat af en neurologisk lidelse eller sygdom.

Kontakt Aalborg Neuroklinik for hjælp til din neurologiske sygdom/lidelse

Vi kan bryste os af stolte fagfolk, der står klar til at hjælpe dig med genoptræning, efter du er blevet ramt af en neurologisk sygdom/lidelse. Vi har således stor erfaring med el-stimulation, herunder dropfodsstimulation og kan hjælpe dig med at genvinde hele eller dele af førligheden i din krop. Ved hjælp af moderne teknologi, sørger vi for at tilrettelægge et behandlingsforløb, der støtter op om netop din tilstand, således du får det bedst mulige resultat.

Kontakt os allerede i dag for svar på spørgsmål vedrørende de forskellige behandlingsmuligheder, ventetider mv.

Åbningstider

Mandag 8.00 - 15.00
Tirsdag 8.00 - 15.00
Onsdag 8.00 - 15.00
Torsdag 8.00 - 15.00
Fredag 8.00 - 15.00
Weekend efter aftale

Ønsker du at blive kontaktet?

Udfyld da venligst kontaktformularen.